Visitkortopbjælke
Opdateringer 2012

Opdateringer 2012

OctoPortal™ 5.0
1. oktober. I tæt dialog med kunderne er OctoPortal™ 5.0 nu i drift. Den nye version åbner dørene for, at der lokalt kan genereres et frit antal instanser af platformen i form af fx dedikerede applikationer til specifikke indsatsområder, afdelinger eller mobile platforme.

Det betyder i alt sin enkelthed, at navigationsmulighederne på platformen kan designes individuelt fra instans til instans: Administrator kan således designe og re-designe fanebladenes antal og indholdsfunktionaliteter i relation til lokale ønsker og behov. Dette giver fx mulighed for mange forskellige light-løsninger, der kan lette arbejdet med opgave- og projektstyring i hverdagen.

OctoPortal™ 5.0 rummer desuden en lang række forbedringer af platformens værktøjer. Brugerne orienteres om forbedringerne på efterårets intromøder, og ny vejledning udkommer i november.

Kommenterings- og høringsmodul
Alle tekstvinduer (fx formål eller et evalueringsfelt) i en given (projekt)skabelon kan nu sendes til kommentering hos projektgruppens medlemmer eller andre personer via en integration til Outlook eller lignede mail-system.

Optimeret gantt-diagrammer
I OctoPortal™ er det nu muligt at kunne anvende betinget afhængig og dermed synkront at kunne flytte planlagte begivenheder i gantt-diagrammet i én process for et eller flere niveauer i målhierarkiet. En funktionalitet der understøtter systemets logiske opbygning og er nem at anvende, da afhængigheden er givet via målhierarkiet og ikke skal sættes separat i modsætning til en lang række øvrige projektstyringsplatforme.

Samarbejde med SBSYS-brugerklubben (tværkommunalt ESDH-udviklingssamarbejde)
Kildevad er indgået i nærmere samarbejde med SBSYS-brugerklubben og stiller OctoPortal og AnnoMeter til rådighed for brugerklubbens arbejde. Alle brugerklubbens medlemmer vil fra 1. august 2012 have adgang til platformen.

Integration til SBSYS
Kildevad har udviklet et SOAP-baseret integrationsmodul til ESDH-systemet SBSYS, der leverer opslag på de konkrete sager i SBSYS med oplysninger om allerede tilknyttede dokumenter og mulighed for at se disse. Dokumenter fra OctoPortal kan uploades direkte til et specifikt delforløb/undermappe i ESDH-systemet.

Iframe-moduler
Med opdateringen af OctoPortal™ til version 4.2 i januar 2012 har brugerne nu mulighed for at lægge de tre status-moduler fra OctoPortals forside på deres intranet. Det betyder, at nedenstående moduler nu kan vises på andre platforme:

  • Projektografen, der giver grafisk overblik over alle igangværende opgaver og projekter.
  • Oversigten over de senest publicerede projekter med link til disse.
  • Oversigten over igangværende kurser, konferencer og evalueringer med mulighed for at åbne registreringerne.

________________________________________________________________

Kontakt Kildevad for nærmere præsentation og dialog.

Kildevad ApS • Mariane Thomsens Gade • DK-8000 Aarhus • Telefon: +45 46 32 54 22 • Mail: info@kildevad.com • CVR: 33758332